Sådan kommer du i gang
Bestil en vurdering af din bolig
Vi tilbyder et besøg af en energivejleder. Energivejlederen kommer ud og foretager en fysisk måling af din isolering – både hvor isoleringen er synlig, eksempelvis på loftet – men også de usynlige steder såsom i hulmure samt etageadskillelser. Herefter får du en anbefaling til, hvor du med fordel kan sætte ind.
Betal rentefrit over din elregning
Vi tilbyder både loftisolering, isolering af skunk, etageadskillelse, hulmur samt facadeisolering. Og vi giver dig mulighed for rentefrit at betale isoleringsprojektet i rater over din elregning.
Få bæredygtig isolering i høj kvalitet
Vi anvender isoleringsmateriale uden kemi og med høj isoleringsevne. Det gør vi både for din og for miljøets skyld. Har du ældre batts liggende på loftet, hjælper vi dig også med bortskaffelse på miljørigtig vis.
Vidste du, at du kan få skattefradrag, når du investerer i energiforbedringer som isolering?
Med håndværkerfradraget 2025 kan du få op til 8.600 kr. i fradrag pr. voksen i husstanden - dermed op til 17.200 kr. for to voksne. Det betyder, at du kan spare penge, samtidig med at du gør din bolig mere energieffektiv.
Fradraget gælder bl.a. for:
Læs mere om, hvordan du kan udnytte håndværkerfradraget her:
Gå til håndværkerfradragsguiden
Der er mange fordele ved at isolere et loft med et uudnyttet loftsrum. Da varmen stiger opad, vil meget af varmen slippe ud gennem loftet, hvis dette ikke er isoleret. Der er derfor mange penge at spare ved at isolere loftet.
Man anvender en af følgende to metoder, når loftet skal isoleres:
Isoleringsgranulat - papirisolering, der er granuleret til små stykker.
Materialets lille størrelse gør, at det kan komme ind i alle små revner og sprækker. Materialet blæses ind i loftet og udføres af et professionelt isoleringsfirma. Dette er altså ikke noget, man kan gøre selv.
Isoleringsplader - dette er relativt nemt og simpelt at montere selv. Isoleringsplader kan være lavet af flere forskellige materialer. Vælger du isoleringsplader, kræver det at dampspærren er intakt og i god stand.
Hos Modstrøm håndterer vi både vejledning, håndtering og montering af etageadskillelse. Og vi tilbyder et gratis besøg af en energivejleder, som efterser din bolig og sender et uforpligtende tilbud med tilbagebetalingstid og estimeret besparelse.
Hulmursisolering er en af de isoleringstyper, der hurtigst tjener sig selv hjem igen. Det skyldes, at en dårligt isoleret ydre og indre mur lader meget varme slippe ud. En solid hulmursisolering kan derfor mærkes tydeligt på varmeregningen. Er dit hus fra før 80’erne, er der stor sandsynlighed for, at hulmuren ikke er isoleret, og du dermed har et unødvendig stor energiforbrug.
Hulmursisolering kan ikke foretages selv, og isoleringsprisen vil afhænge af den isolatør, du vælger. Det er altid en god idé at indhente flere tilbud. Prisen ligger ca. mellem 120 - 200 kr. pr. m2 inkl. moms.
Hos Modstrøm håndterer vi både vejledning, håndtering og montering af hulmursisolering.
Vores dedikerede energivejledere er eksperter i, hvilken isolering der er den bedste investering for dig og din bolig. Vi tilbyder et gratis besøg af en energivejleder, som efterser din bolig og sender et uforpligtende tilbud, med tilbagebetalingstid og estimeret besparelse.
Det primære formål ved etageadskillelse er lydisolering og/eller brandsikring. Men det kan i nogle tilfælde også have en varmeisolerende effekt.
Etageadskillelse kan udføres på flere forskellige måder alt afhængig af, hvordan etagerne i den pågældende bygning er udført. I visse tilfælde vil der allerede være et hulrum mellem loft og gulv, hvori der kan isoleres. I andre tilfælde er den eneste mulighed for at skabe en etageadskillelse ved at lægge et nyt gulv. Dine handy-evner og valg af materiale afgør, om etageadskillelsen skal udføres af en professionel isolatør eller dig selv.
Prisen på etageadskillelse påvirkes af mange faktorer: gulvbelægnings og loftbelægningens egenskaber, lydbroer, etageadskillelsens samlede vægt og mere. Derfor er det noget nær umuligt at give en konkret pris på denne type isolering.
Der kan være meget at vinde ved at isolere sin bolig ordentligt. Har du eksempelvis en villa på 120 m2 med et ikke isoleret eller dårligt isoleret loft, vil du typisk kunne spare mellem 9.000 kr. og 19.000 kr. om året, afhængig af din varmekilde.
Er du i tvivl, om din bolig er egnet til hulmursisolering eller isolering af loft? Eller om du selv kan kaste dig ud i isoleringsprojektet, eller skal have fat i en professionel isolatør? Hos Modstrøm kan du få personlig og uforpligtende vejledning i netop ovenstående spørgsmål.
Vælger du ikke selv at montere isoleringen, kan Modstrøm klare vejledning, håndtering og montering af isolering af loft, skunk, etageadskilllelse, humur samt facade. Er du nysgerrig på, hvor mange penge du kan spare ved at give dit energiforbrug et tjek?