Drivhuseffekten

Drivhusgasserne har en evne til at absorbere den infrarøde stråling, som jordoverfladen udsender som følge af solens stråler. Det at drivhusgasserne har en evne til at absorbere jordens stråling, gør at atmosfæren opvarmes. Atmosfæren udsender derfor varmestråler i alle retninger, både videre ud i universet, men også tilbage mod jorden. 

Det kan være svært at forestille sig, hvad drivhusgasserne i atmosfæren egentlig består af. Du kan danne dig et hurtigt og simpelt overblik her:

• Kuldioxid (CO2): en af de mest udbredte klimasyndere. CO2 opstår ved forbrænding af organisk materiale, som kul, olie og gas samt afbrænding af biologisk materiale f.eks. ved skovrydninger. Som sagt er den naturlige drivhuseffekt en positiv ting, men det er den menneskeskabte forstærkning af den, der skaber ubalance. Og her er udledningen af CO2 den største menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.
• Methan: kommer særligt fra køer, oversvømmede rismarker og andre steder, hvor organisk materiale nedbrydes under iltfattige forhold. Selvom udledningen af methan er omtrent 70 % mindre end CO2 er det alligevel en væsentlig drivhusgas. Forskere vurderer nemlig, at methangas er 30 gange kraftigere end CO2.
• Vanddamp: Vanddamp er den drivhusgas, der udgør den største del af den samlede mængde af drivhusgasser. Vanddamp opstår, når solens stråler opvarmer havet, og får det til at fordampe. Der er både positive og negative effekter af øget mængde vanddamp i atmosfæren.

Udover disse er nitrogen og chlorfluorcarboner også drivhusgasser, der forstærker drivhuseffekten negativt.

Drivhuseffekten starter i det solens stråler har kurs mod jorden. Når solens stråler rammer jorden fordeles energien både ved refleksion og absorbering.

Den procentuelle fordeling af solens stråler kan inddeles således:

• 23 % reflekteres af skyer
• 8 % reflekteres af jordens overflade (vand, havis og indlandsis)
• 20 % absorberes af atmosfæren
• 49 % absorberes af jordens overflade 

Den stråling der absorberes af jordens overflade omdannes til infrarød stråling, som sendes tilbage ud mod atmosfæren. Når den infrarøde stråling rammer det atmosfæriske lag, bestående af drivhusgasser, absorberes 102 % af atmosfæren. Hvoraf hele 95 % sendes tilbage mod jordens overflade 

Det er denne mekanisme, der får jordens overfladetemperatur til at stige med omkring 33 °C på globalt plan. Og altså derfor at drivhuseffekten er forudsættende for liv på jorden. Det er den stigende tilførsel af menneskeskabte drivhusgasser, der medfører at endnu mere stråling bliver absorberet i atmosfæren og endnu højere temperaturer. Man omtaler dette som balancen mellem indgående og udgående stråling. 

Som nævnt allerede, er den naturlige drivhuseffekt en forudsætning for liv på jorden. Det er den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten, der skaber ubalance og påvirker klimaet negativt. Denne ubalance mellem den indkommende stråling og den udgående varmestråling øger jordens globale temperatur. Siden år 1900 er den globale temperatur steget 0,8 °C. Og forskere har forudset, at den vil stige yderligere over de næste 50 år. 

Der er mange negative afledte effekter ved den globale temperaturstigning. Indlandsisen ved Grønland og Arktis smelter, hyppigere naturkatastrofer som orkaner og skovbrande, uddøen af dyrearter og meget andet.

Når vi snakker om den globale klimakrise er den øgede temperaturstigning et af de mest kritiske punkter. Og herunder særligt udledningen af CO2, som er den drivhusgas, der har bidraget mest til de globale temperaturstigninger. Vi kan derfor ikke komme udenom drivhuseffektens betydning for klimakrisen. 

Ønsker du at være med til at jordens globale temperaturer ikke stiger med fatale følger? Det du selv kan gøre i dag, er at sørge for dit strømforbrug er så lavt som muligt. Kontakt en Modstrøm ekspert via linket her, som kan vejlede dig til, hvordan din energi bliver mere bæredygtig.