Account manager til klimavenligt elselskab søges

Start din karriere hos Modstrøm, og vær med til at hjælpe Danmark videre med den grønne omstilling.
Modstrøm er et energiselskab, som sælger strøm til private og virksomheder i Danmark. Vores mission er at få nedjusteret kundernes strømforbrug. På den måde sikrer vi vores kunder en besparelse, men vi sørger samtidig for, at Danmark kommer tættere på målet, om en grønnere fremtid.

I vores salgsteam har vi fokus på at tjene penge, og have det sjovt. Alt sammen med god samvittighed om, at vores løsninger er med til gøre Danmark grønnere.

Sammen arbejder vi altså på en mission, hvor vi tager vores kunder med på en rejse fra passive betalere til aktive forbrugere, og derigennem gør dem mere miljøbevidste.

Hvad går jobbet som account manager ud på?

Du vil blive ansat i Modstrøm's succesfulde salgsafdeling, hvor vi hjælper vores kunder med at finde besparelser på elregningen. Efterfølgende vil kunden få mulighed for at komme med på en sparerejse, hvor de kan få nedsat deres forbrug, ved de forskellige løsninger vi tilbyder. Du vil få en stærk organisation i ryggen, som vil støtte dig i din udvikling, og hjælpe dig godt på vej mod succes.

Din arbejdsplads vil være på den sejeste lokation i København – nemlig Islands Brygge lige ud til vandet, hvorfra du vil ringe ud til virksomheder eller private i hele Danmark og sælge Modstrøms fordelagtige energiaftale. 

Du får selvfølgelig en grundig oplæring i organisationen og i vores produkter, før du starter med at ringe ud, så du er godt klædt på til samtalen, og hurtigt kan få salg og succes. 

Vores dygtige og engagerede kollegaer har stort fokus på samarbejde, resultater og stabilitet. Mens vi lægger vægt på mål og resultater, skal det hele ikke handle om penge og performance. Vi går ligeså meget op i at have en uformel tone og et stærkt socialt sammenhold.

Vi forventer, du går forrest i jagten på det opsøgende salg, og at du motiveres af at nå egne såvel som afdelingens målsætninger. Vi hjælper hinanden.

Vi lægger vægt på trivsel, hvor alle bidrager til en sjov hverdag. Vi tror på, at hvis man er glad for sit job, og føler man gør en forskel, så bliver man også rigtig dygtig til det. Det er afgørende, at du motiveres af at skabe succes, og at du trives i en afdeling, hvor der ydes en målrettet arbejdsindsats i højt tempo og med masser af arbejdsglæde.

Vi fejrer vores resultater på tværs af hele organisationen, hvor vi i fællesskab kårer månedens sælger, har fede fredagsbarer og festlige arrangementer.

Du får succes i stillingen som account manager, hvis:

  • Du har vindermentaliteten, som skal til for at få salg i hus
  • Du jagter salget, og er energisk og servicemindet
  • Du har talegaverne i orden
  • Du via din stærke personlighed skaber tillid og troværdighed hos kunden
  • Du trives med at gennemføre opsøgende salg med mange opkald
  • Du har et højt tempo, og smitter andre omkring dig med dit engagement
  • Du har en positiv indstilling, og bidrager til den gode stemning

Det er en fordel, hvis du har salgserfaring, men det er ikke et krav. Hvis du har motivationen, talegaverne, kan yde en god arbejdsindsats og er sulten efter salgene, så skal vi nok lære dig resten.  

Som vores nye account manager tilbyder vi dig:

  • God fast løn med en provisionsordning uden loft, og andre personalegoder
  • En stærk salgstræning i en virksomhed med et etableret brand. Dette indebærer en grundig introduktion og oplæring i salg samt relevant produktviden
  • Løbende coaching, støtte og udvikling
  • Et arbejde i en innovativ og fremsynet virksomhed
  • Et udfordrende job i vores telemarketing afdeling, hvor din egen indsats er afgørende for din succes

Kan du se dig selv i stillingen som vores nye account manager, send da en ansøgning til hr@modstroem.dk og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.