Hos Modstrøm følger du markedsprisen, hvilket betyder, at du har frihed til at påvirke den pris, du betaler for din strøm. Det kan du eksempelvis gøre ved at bruge strømmen, når markedsprisen er lavest – om natten fra kl. 00-06.
Prisen på strøm bestemmes af udbud og efterspørgsel, og om natten er der selvsagt lav efterspørgsel, hvilket gør, at prisen er lav i nattetimerne.
I de seneste mange år har Modstrøm været et af de billigste elselskaber med den laveste elpris.
Den billige strøm i nattetimerne
Den billige strøm i nattetimerne åbner døren for en række fordele, som du kan udnytte til at spare penge og reducere dine energiomkostninger. En af disse fordele er, at du får grønnere energi, når du bruger strømmen i nattetimerne. I nattetimerne er der nemlig ofte overskud af grøn energi i nettet fra vedvarende energikilder. Bruger du strøm om natten, får du altså både grøn og billig strøm.
I 2023 blev tidsbestemte transportomkostninger/tariffer indført med det formål at få danskerne til at bruge mindre strøm i spidsbelastningen. Derfor kan den smarte forbruger spare mange penge ved at omlægge sit forbrug en smule. Flytter man en del af sit forbrug fra spidsbelastningen til nattetimerne, såsom brug af opvaskemaskine, vaskemaskine og opladning af elbil, kan man, alt efter geografisk placering, spare op mod 82 % på tariffer om året.
Med Modstrøms elaftale får du rabat om natten, så du kan spare endnu mere ved at bruge strømmen smartere. Hvis du har et meget højt forbrug, anbefaler vi Premium aftalen, som giver dig strøm til indkøbspris 20 timer i døgnet.
Som nævnt åbner den billige strøm i nattetimerne døren for en række fordele, du kan udnytte til at spare penge på din elregning:
Hvis du har en el- eller hybridbil, kan du drage fordel af, at strømmen er langt billigere om natten end om dagen ved at oplade i nattetimerne.
Hvis du har adgang til energilagringsteknologi såsom batterier, kan du oplade dem om natten, når strømmen er billigere, og derefter bruge den lagrede energi i løbet af dagtimerne.
Hvis du har timer på din opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler kan du med fordel indstille dem til at gå i gang mellem kl. 00-06, hvor strømmen er billigst.
Vil du også drage fordel af billige elpriser på grøn strøm om natten?
Skift til Modstrøm og få billig strøm om natten.
Hos Modstrøm hjælper vi dig med at kickstarte din grønne omstilling og med at bruge energien bedre.
Når du skal bruge energien bedre, skal du bruge energien smartere, bruge mindre energi og måske endda lave din egen energi.
Hvis du vil bruge energien smartere, kan du som nævnt ovenfor flytte en del af dit strømforbrug til om natten, så du udnytter de lave elpriser. Derudover kan du vælge at investere i energibesparende produkter såsom termostater, LED-pærer, vandsparefiltre m.v. Sådanne produkter vil også mindske dit energiforbrug, så du bruger mindre energi.
Den største besparelse på elregningen får du dog ved at lave din egen energi vha. et solcelleanlæg, hvilket også vil give dig grøn energi til dit hjem.
Som ny kunde hos Modstrøm får du et telefonisk energitjek af din bolig helt gratis. Når du booker et telefonisk energitjek, bliver du ringet op af en af vores Energivejledere, som hjælper dig med at finde de energioptimeringsløsninger, der passer til dit energibehov og budget.